Anna af Slettestrand

Anna af Slettestrand

Den originale Anna blev bygget i Frederikshavn i 1924 til en fisker i Lønstrup. På et tidspunkt blev båden taget ud af fiskeriet og derefter anvendt som lystbåd, hjemmehørende i Hem i Salling. I 1960 blev den taget på land og stillet i en garage, og det var her folk fra Nordvestjysk Fjordkultur i Struer fandt den for nogle år siden. Originalen er i meget ringe stand, så derfor besluttede værftet at bygge en nybygning på baggrund af en opmåling af den gamle Anna.

Den er bygget med køl, stævne og spanter af eg, og de 7 nederste bord er også eg. På den originale er de 8 øverste bord af fyr, men på nybygningen er de øverste bord af lærk. Motoren har altid stået midtskibs, og oprindelig blev der lagt en 14 HK Heinmotor i. Nu er der sat en renoveret 45 HK Bukh i. Den har åbent styrhus som Jammerbugt, lastrum agten for motoren og et lille forlukaf foruden to kroghuller (eller ”draghuller” som fiskeren stod nede i og trak kroglinerne ind) i hver side af dækket agter.

I modsætning til de andre havbåde i Slettestrand er Anna spidsgattet, og den er mere rund i faconen. Den kan flyde på lavt vand. Anna blev søsat 21. marts 2015.12.18


Bådelaget Anna af Slettestrand

Lørdag 4. oktober 2014 blev der holdt stiftende generalforsamlingen i bådelaget.

Se vedtægter her

Alle interesserede er velkomne i bådelaget. Henvendelse til:

Formand
Andreas Skov
ajskov@live.com
Telefon 20 45 98 44
Svalevej 6, Tranum
9460 Brovst